Læs uden afbrydelser
Når du læser en bog som du bliver optaget af, så nyd den!
Afbryd ikke dig selv med at slå alle ordene op. Hvis du synes at bogen er god, er det nok fordi du forstår det meste af den.
....og dog!
En gang imellem skal du tage et afsnit, fx 10-15 linjer og slå alt op du er usikker på. Skriv det ind i din notesbog.
Når du læser videre, så prøv om du genkender de samme ord og vendinger senere i teksten.
Når du tænker ’Aha! det ord har jeg jo lige slået op’, skal du først virkelig prøve om du kan huske betydningen før du tjekker det i din notesbog.